Spring videre til hovedindholdet

Hvordan administrerer jeg indholdet i min portefølje?

Rediger og administrer billeder og videoer i din Shutterstock-portefølje.

Opdateret for over 2 uger siden

Marketplace-katalog

Marketplace katalog-siden på din bidragsyderkonto giver dig mulighed for nemt at se, redigere og organisere alt det indholder, der er blevet godkendt i din Shutterstock-portefølje og udgivet på vores kundewebsted. Du kan tilgå denne side fra Portefølje-menuen i den øverste navigationslinje af din bidragsyderkonto.

Rediger

Hvis du vil tilpasse beskrivelsen, nøgleordene eller kategorien, der er tilknyttet et allerede godkendt billede eller videoklip, kan du redigere én fil ad gangen eller vælge flere billeder eller klip på én gang ved at markere afkrydsningsfeltet øverst til venstre på miniaturebilledet. Når du har markeret, skal du klikke på knappen Rediger i bjælken, der vises øverst på siden. Indtast de ønskede ændringer i redigeringsvinduet, og klik derefter på Gem. Selvom disse rettelser ikke bliver gennemgået, reviderer vi regelmæssigt vores samling for at sikre, at alle nuværende titelbeskrivelser og nøgleord opfylder vores standarder og krav.

Slet

Hvis du ikke længere vil inkludere et billede eller klip i din portefølje, kan du slette det fra Marketplace-kataloget ved at vælge det og derefter klikke på knappen Slet i den øverste bjælke. Du kan fjerne et eller flere aktiver ad gangen. Det kan tage op til 72 timer, før aktivet fjernes fra din portefølje på kundewebstedet.

Tilføjelse af indhold til samlinger

Samlinger gør det nemt at organisere, redigere og fremvise din portefølje. Dette er en fantastisk måde at gruppere relateret indhold efter temaer, emner eller andre kriterier, såsom billeder med den samme model.

Du kan tilføje indhold og oprette nye kollektioner direkte fra Marketplace-kataloget. Vælg de billeder eller videoklip, du vil føje til en samling, ved at markere afkrydsningsfeltet øverst til venstre på miniaturebilledet, og klik derefter på Tilføj-knappen med ikonet ♡.

Når du klikker på Tilføj, dukker et nyt vindue op, hvorfra du kan oprette en ny samling eller tilføje det valgte indhold til en eksisterende samling.

Siden Samlinger er tilgængelig via Portefølje-menuen i navigationslinjen til venstre for bidragsyderkontoens kontrolpanel. Herfra kan du se, sortere og filtrere dine eksisterende samlinger. Få mere at vide om samlinger her.

Datakatalog

Billeder eller videoer, der er godkendt til datalicensering, vises i sektionen Datakatalog på din konto, som du kan tilgå fra Portefølje-menuen i navigationslinjen til venstre. Disse aktiver udgives ikke på kundewebstedet for kreativt indhold og bruges kun i datasæt – det kan du få mere at vide om her. Aktiver i datakataloget kan ikke redigeres efter godkendelse, men de kan slettes ved at klikke på boksen i øverste venstre hjørne af miniaturebilledet. Du kan dog kontrollere datalicenstilladelser på siden Kontoindstillinger.

Besvarede dette dit spørgsmål?